PÅSKE MED
IRSK SET-DANCE

Onsdag 1. april - søndag 5. april 2015

Har du lyst til at opleve en påskeferie med irsk dans og musik, så er chancen her!

Det er i år femtende gang at vi gennemfører påskearrangementet med irsk musik og set dance på

Græsrodsgården som er en gammel landsbyskole der ligger i den lille by Bregninge mellem Jyderup

og Kalundborg (se www.graesrodsgaarden.dk). Besøg vores side Græsrodsgårdens venner på

Facebook og se billeder fra tidligere arrangementer.

Bortset fra dans og musik bliver der masser af tid til sang, hyggeligt samvær, gåture i den smukke

omegn, kortspil, gastronomiske udfoldelser i køkkenet og hvad man ellers kan finde på at

beskæftige sig med. Vi bor på sovesale og alle hjælper hinanden med at lave mad og andre

praktiske gøremål i en hyggelig og afslappet atmosfære.

 

 

Irsk set dance minder meget om almindelig kvadrilledans, men er ”krydret” med diverse steps og

andet fodarbejde, som gør dansene meget flotte og danserne ret svedige. På baggrund af erfaringer

fra mange års ø-lejre på Omø og påskeferier på Græsrodsgården arrangerer vi et kursus, hvor man

kan få en forsmag på set-dansen og samtidig høre en masse god irsk folkemusik.

Danseinstruktionen er tilrettelagt så både helt nye og gamle garvede dansere kan få et udbytte af at

deltage. Oplev som et af de eneste steder i Danmark at danse irsk set dance til live-musik i flere

dage i træk

Udover at spille til dansen, tilbyder vore dygtige musikere at vejlede dig i din egen musikalske

udfoldelse, uanset om du er ny på dit instrument eller gammel og garvet med lyst til nye

udfordringer.

 

Instruktørholdet består i år af:

Annette Stenberg fra Århus Set Dancers vil stå for danseundervisningen og musikken ledes med

kyndig hånd af Louise Ring Vangsgaard (violin), kendt fra Instinkt, Tradish og Prisme m.fl.

Jette Kristoffersen fra Græsrodsgårdens kollektiv vil holde sammen på alle løse ender.

Vi mødes onsdag til aftensmad og tager hjem søndag ved middagstid når vi er færdige med at rydde

op – slutrengøring med i prisen, men oprydningen slipper vi ikke for.

Man kan komme til gården med bus 520 fra Holbæk og Kalundborg og med bus 542 fra Jyderup

station. Adressen er Bregningevej 6, Eskebjerg. Se rejseplanen www.rejseplanen.dk

 

 

Husk: Sovepose, lagen, musikinstrumenter, dansesko og godt humør.

Yderligere oplysninger:
Jette Kristoffersen tlf. 23286658

Jette.hk@get2net.dk eller jettek@graesrodsgaarden.dk

Billetten der dækker undervisning, mad, ophold, afslutningsfest og slutrengøring,

købes her

https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=c94a12c2ab

 

 

 

Pris inkl. undervisningen, mad og rengøring:

0-2 år 290 kr

3-17 år 566 kr

18- år 750 kr

.

Afbudsregler: Afbud over 14 dage før start: Alle penge retur bortset fra 100 kr.

Afbud 14-7 dage før: Halvdelen minus 100 kr. retur

Afbud under 7 dage: Ingen refusion


Næste arrangement Forrige arrangement Tilbage til kalenderen Tilbage til 1. side