Dette arrangement er allerede afholdt.
Følg LINKET til græsrodsgårdens kalender

 

AFLYST pga CORONA

IRSK PÅSKE I EFTERÅRSFERIEN

Søndag 11. oktober - fredag 16. oktober 2020

 

Påsken måtte vi aflyse pga. Covid-19. Men nu har vi i stedet flyttet den til efterårsferien. Har du lyst til at opleve en ferie med irsk dans og musik, så er chancen her! For at sikre alles sundhed, og for at kunne overholde myndighedskrav, vil der kun være 30 billetter til salg.

Om myndighedernes retningslinjer giver os lov til at danse setdance, hvor der er en del partnerbytter, kæder, og hvor det er ret umuligt at overholde afstandskrav, det ved vi endnu ikke. Men den irske musik, den gode stemning, den dejlige mad, og det skønne samvær, vil vi ikke snydes for.

Det er i år 20. gang at vi gennemfører dette arrangement på Græsrodsgården som er en gammel landsbyskole der ligger i den lille by Bregninge mellem Jyderup og Kalundborg (se www.graesrodsgaarden.dk). Besøg vores side Græsrodsgårdens venner på Facebook og se billeder fra tidligere arrangementer.

Bortset fra musik og (måske) dans bliver der masser af tid til sang, hyggeligt samvær, gåture i den smukke omegn, kortspil, gastronomiske udfoldelser i køkkenet og hvad man ellers kan finde på at beskæftige sig med. Vi bor på sovesale og alle hjælper hinanden med at lave mad og andre praktiske gøremål i en hyggelig og afslappet atmosfære.

Vores dygtige musikere vil vejlede dig i din egen musikalske udfoldelse, uanset om du er ny på dit instrument eller gammel og garvet med lyst til nye udfordringer. Kendetegnende for arrangementet er den akustiske musik. Du skal være velkommen uanset om du selv spiller og synger, eller nyder at høre andre spille og synge. Må vi danse, så finder vi også ud af det, flere garvede dansere vil deltage og deler gerne deres viden i et uformelt set-up.

 

Musikken ledes med kyndig hånd af Louise Ring Vangsgaard(violin og sang), kendt fra Instinkt, Tradish og Prisme og Kasper Stærke Sørensen (guitar, oktavmandolin og sang), kendt fra Braemar.
Jette Kristoffersen
fra Græsrodsgårdens kollektiv vil holde sammen på alle løse ender.

Vi mødes søndag til aftensmad og tager hjem fredag ved middagstid når vi er færdige med at rydde op – slutrengøring er med i prisen, men oprydningen slipper vi ikke for.

Man kan komme til gården med bus 520 fra Holbæk og Kalundborg og med bus 542 fra Jyderup station. Adressen er Bregningevej 6, Eskebjerg. Se rejseplanen www.rejseplanen.dk

 

Husk: Sovepose/dyne, lagen, musikinstrumenter, dansesko og godt humør.

Billetten der dækker undervisning, mad, ophold, afslutningsfest og slutrengøring, købes her:

Billetter: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/67kzzg0cxe

 

Pris inkl. undervisningen, mad og rengøring:

0-2 år 475kr

3-17 år 820kr

18- år 1050 kr

Afbudsregler:

Aflysning grundet skærpede coronarestriktioner: alle pengene gives retur.

Afbud over 14 dage før start: Alle penge retur bortset fra 100 kr.

Afbud 14-7 dage før: Halvdelen minus 100 kr. retur

Afbud under 7 dage: Ingen refusion

Yderligere oplysninger:
Jette Kristoffersen tlf. +45 23286658
jette.hk@get2net.dk

www.graesrodsgaarden.dk

 

Nęste arrangement Forrige arrangement Tilbage til kalenderen Tilbage til 1. side