Ølejr på Græsrodsgården 2017

Dette arrangement er allerede afholdt.
Følg LINKET til græsrodsgårdens kalender

Dans, leg, skab igennem de 5rytmer – for børn og voksne

Uge 31   lørdag den 29/7 2017 - lørdag den 5/8 2017
Max. 40 deltagere

Så fik vi prøvet det – 5rytmer for børn og voksne, og havde en fantastisk uge i 2016 – så hvorfor ikke gøre det igen.
I samarbejde med igangsætter Brian Kjøller og regnskabsfører Jeanette Kjøller udbyder vi igen i år en anderledes 5rytme-ølejr i uge 31 på Græsrodsgården, som er åben for voksne og børn imellem 6 og 13 år, en alkoholfri uge.

Med udgangspunkt i rytmerne, flow, staccato, kaos, lyrisk og stilhed, vil børn og voksne danse og udforske rytmerne på dansegulvet, i naturen, i kreativiteten, i kropsligheden og sammen skabe universer til forståelse af os selv og hinanden.

Mange rum er enten på børn eller voksnes præmisser. Denne ølejr er i fællesskabets tegn og har et ønske om, at skabe et ligeværdigt og gensidigt rum, som kan engagere og inspirere både børn og voksne.

Vi har derfor brug for, at du møder op med en åbenhed og lyst til samskabelse. Så vi sammen kan bygge universer op, der kan udforske de enkelte rytmer, ikke kun på dansegulvet, men også i naturen, i kreativiteten, i kropsligheden og i fortællinger.

Vi vil være sammen fra lørdag til lørdag, og det er en forventning som altid på Græsrodsgården, at du ankommer lørdag og er med frem til lørdagen efter. Du kan tilmelde dig som voksen med barn/børn i alderen 6-13 år.

Igangsættere:
Brian Kjøller, psykolog, yogalærer og underviser i Nuets Dans og 5rytme danser gennem mange år.
Birgitte Rasmussen, certificeret 5rytmelærer hos Gabrielle Roth, 2008. Se mere på www.dans5rytmer.dk

Regnskabsfører: Jeanette Kjøller, 53 56 55 75

Kontakt person : Jeanette telefon: 53565575

Igangsætter : Birgitte Rasmussen email: www.dans5rytmer.dk
Igangsætter : Brian Kjøller

Tryk på Billetnet logoet, for køb af billet:

 

Næste arrangement Forrige arrangement Tilbage til kalenderen Tilbage til 1. side