Dette
arrangement er allerede afholdt.
Påske med irsk musik og set-dance 2020 Onsdag 8. april - søndag 12. april 2020 (AFLYST pga Corona) Har du lyst til at opleve en påskeferie med irsk dans og musik, så er chancen her! Det er i år 20. gang at vi gennemfører påskearrangementet med irsk musik og set dance på Græsrodsgården som er en gammel landsbyskole der ligger i den lille by Bregninge mellem Jyderup og Kalundborg. Besøg vores side Græsrodsgårdens venner på Facebook og se billeder fra tidligere arrangementer. Bortset fra dans og musik bliver der masser af tid til sang, hyggeligt samvær, gåture i den smukke omegn, kortspil, gastronomiske udfoldelser i køkkenet og hvad man ellers kan finde på at beskæftige sig med. Vi bor på sovesale og alle hjælper hinanden med at lave mad og andre praktiske gøremål i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Irsk set dance minder meget om almindelig kvadrilledans, men er krydret med diverse steps og andet fodarbejde, som gør dansene meget flotte og danserne ret svedige. På baggrund af erfaringer fra mange års ø-lejre på Omø og påskeferier på Græsrodsgården arrangerer vi et kursus, hvor man kan få en forsmag på set-dansen og samtidig høre en masse god irsk folkemusik. Danseinstruktionen er tilrettelagt så både helt nye og gamle garvede dansere kan få et udbytte af at deltage. Oplev som et af de eneste steder i Danmark at danse irsk set dance til live-musik i flere dage i træk. Udover at spille til dansen, tilbyder vore dygtige musikere at vejlede dig i din egen musikalske udfoldelse, uanset om du er ny på dit instrument eller gammel og garvet med lyst til nye udfordringer. Kendetegnende for arrangementet er den akustiske musik. AneLuise Madsen
fra Copenhagen Irish Set Dancers vil stå for danseundervisningen,
og musikken ledes med kyndig hånd af Louise Ring Vangsgaard
(violin og sang), kendt fra Instinkt, Tradish og Prisme, Kasper
Stærke Sørensen (guitar, oktavmandolin og sang),
kendt fra Braemar og Bjarne Gregers Schmidt (banjo og bouzouki),
kendt fra bl.a. Trad Lads. Vi mødes onsdag til aftensmad og tager hjem søndag ved middagstid når vi er færdige med at rydde op slutrengøring er med i prisen, men oprydningen slipper vi ikke for. Man kan komme til gården med bus 520 fra Holbæk og Kalundborg og med bus 542 fra Jyderup station. Adressen er Bregningevej 6, Eskebjerg. Se rejseplanen www.rejseplanen.dk
Husk: Sovepose/dyne, lagen, musikinstrumenter, dansesko og godt humør. Billetten der dækker undervisning, mad, ophold, afslutningsfest og slutrengøring, købes her:
Pris inkl. undervisningen, mad og rengøring: 0-2 år 390 kr 3-17 år 666 kr 18- år 850 kr Afbudsregler: Afbud over 14 dage før start: Alle penge retur bortset fra 100 kr. Afbud 14-7 dage før: Halvdelen minus 100 kr. retur Afbud under 7 dage: Ingen refusion Yderligere
oplysninger:
|