Nytårsferie på Græsrodsgården

27. december 2024 kl. 14 til 1. januar 2025 kl. 12.

Foto: Henrik Jørgensen

 

Nytårsferie på Græsrodsgården

d. 27. december 2024 kl. 14 – 1. januar 2025 kl. 12.

 

Tiden nærmer sig, hvor vi på Græsrodsgården tænker på NYTÅRSFERIE.

Vi lægger op til seks dejlige dage med sang og musik, mad og socialt samvær.

Vi tænker, at som altid vil der komme talentfulde musikere, der vil spille sammen på kryds og tværs. Så hvis du har et musikinstrument, så tag det endelig med. Smør sangstemmen, så vi kan synge til den smukke musik natten lang.

I mange år har vi øvet og danset lancier. I år har vi desværre ingen underviser. Så det må blive et andet nytårsbal i år.

Men stadig fællesskab, hygge og sjov.

Når vi har spist aftensmad den første dag, planlægger vi sammen, hvordan vi vil bruge nytårsferien.

Hvornår der skal spilles musik – spilles kort – gås ture i de skønne omgivelser osv.

Og selvfølgelig skal vi også nå de praktiske opgaver, som vi løser i fællesskab og højt humør.

Vi skal bl.a. prøve at leve op til mange års fantastiske nytårsmenuer. Tag noder og unoder med, der er masser af tid til fælles jam og sang, og det er altid dejligt med masser af underholdning nytårsaften.

Jane Knold og Jeanette Kjøller vil være værter fra kollektivet og holde sammen på de løse ender.

Hvis du vil høre mere, kan du ringe eller maile til:
Jane: 23629433, jane.knold@live.dk
Jeanette: 53565575, jeanette.k@adslhome.dk

 

Praktiske oplysninger

Græsrodsgården er en gammel landsbyskole, der ligger i den lille vestsjællandske landsby Bregninge. I dag er den indrettet med 3 sovesale, pejsestue, spisestue, gymnastiksal, alrum og en stor gammel have. Om sommeren er gården fyldt med sommerfester og ølejre. Resten af året er der familiefester, lejrskoler men også hyggelige arrangementer med musik, dans, leg, spil og hygge.

Man kan komme til gården med bus 520 fra Holbæk og Kalundborg og med bus 542 fra Jyderup station. Se www.rejseplanen.dk . Husk: sovepose/dyne og lagen, musikinstrumenter, ynglingsopskrifter, ørepropper og godt humør. Omegnen frister til gåture, så tag travesko med. Om vinteren kan det være køligt på Græsrodsgården, så husk også det varme tøj. Der er maks plads til 50 personer, og traditionelt bliver denne ferie hurtigt udsolgt.

 

PRISER: Inkl. mad, ophold, varme og slutrengøring. 5 døgn (alle dage) 4 døgn (minimum)
Voksen. 18 - år. 1160,- 940,-
3-17 år 930,- 756,-
0-2 år gratis gratis

 

DET MED SMÅT

ved afbud fra dig tilbageholder vi 100 kr. Afbud mindst 15 dage før: Det resterende beløb refunderes. Afbud 7-14 dage før: Halvdelen af det resterende beløb refunderes. Mindre end 7 dage før: Ingen penge refunderes. Disse regler gælder også ved sygdom.

Priserne er inklusiv mad, kaffe, the og nytårsbobler, men eksklusiv øvrige drikkevarer.

Køb billet her: link til billetkøb - åbner ny side eller skan QR koden med din mobiltelefon.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Græsrodsgårdens venner på Facebook/begivenheder

 

Næste arrangement Forrige arrangement Tilbage til kalenderen Tilbage til 1. side